Mindre trængsel og mere plads i byen

Hver dag holder titusindvis af bilister i kø i København. Det skaber trængsel, forurening og sundhedsproblemer for byens beboere.

Vi er nødt til at udnytte pladsen klogt og deles mere ligeligt om den. Det handler om livskvalitet og om bæredygtighed – men det er også en nødvendighed. København vokser med 10.000 indbyggere om året.

Trafikøer er en enkel, realistisk og effektiv måde at nedbringe forurening og trængsel i byen på - vel at mærke uden at forbyde bilerne.

Erfaringerne med trafikøer fra byer som Barcelona og belgiske Gent taler deres eget sprog.

Københavns første trafikø findes allerede. Den ligger på Nørrebro.

> Se videoen "Trafikøer skaber levesteder for mennesker".

Hvad er en trafikø?

En trafikø er et kvarter, der lukkes af for gennemkørende trafik med afspærringer og ensretninger.

Der er stadig adgang for biler, men den er forbeholdt bilister med et ærinde, som f.eks. beboere og erhvervskørsel, og kun via én adgangsvej. Der vil også være fartbegrænsninger.

Det betyder færre biler dér, hvor folk bor, og det frigiver plads til cyklister, gående og kollektiv trafik, grønne åndehuller, biodiversitet og lokalt byliv.

Trafikøer er et væsentligt skridt mod Københavns Kommunes målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Trafikøer taler også ind i regeringens mål om at reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 % i 2030.

Trafikøer er sådan set en let og billig løsning. De består hovedsageligt af, at man sætter nogle skilte op og bruger noget af vejarealet til grønne områder.

Per Homann Jespersen, trafikforsker (emeritus), RUC

Før var det en motorvej af gennemkørende trafik og taxaer, der kørte crazy stærkt. Med trafiksaneringen er her blevet roligere og jeg tør gå på gaden med mine to børn uden at have hjertet oppe i halsen.

Barbara Blicher Hansen, beboer, Guldbergsgadekvarteret

Eksempler i København

Trafik i Guldbergsgade på Nørrebro

Nørrebro: Københavns første trafikø i guldbErgsgade

Den første trafikø i København ligger i Guldbergsgadekvarteret på Nørrebro. Det er nu et trygt kvarter, hvor de bløde trafikanter har god plads, og der er frigjort plads til skolegård og plantebede.

Den tilstødende Nørrebrogade er samtidig blevet delvist bilfri og har plads til busbaner og 42.000 cyklister om dagen.

Børnefamilierne bliver nu boende i så stort omfang, at kommunen er nødt til at bygge en ny skole i kvarteret.

Vesterbro: Trafikø på Flensborggade

Det københavnske arkitektfirma JAJA Architects har skitseret, hvordan Flensborggade på Vesterbro kan se ud, hvis den blev en del af en trafikø.

Træk i pilene på billedet. Billedet til venstre viser Flensborggade, som den ser ud før.

På billedet til højre er gaden forvandlet. Trafikken og antallet af parkerede biler er begrænset, og der er indrettet grønne byrum.

 

(Fotos:  JAJA)

Før Efter
Trafikoe_Blaagaard_1

Nørrebro: Trafikø i Blågårdsgadekvarteret

Frem mod efteråret 2023 etableres der en trafikø i Blågårdsgadekvarteret for at forhindre gennemkørende trafik mellem Kapelvej, Åboulevard, Nørrebrogade og Peblinge Dossering.

Mulighederne for at køre ind og ud af kvarteret i bil bliver ændret med ensretninger, vejlukninger og svingforbud. Der kommer også vejbump for at sænke hastigheden og skabe plads til byliv og mere grønt.

På den nærliggende Rantzausgade får cyklister samtidig bedre forhold, og gaden bliver på en strækning ensrettet.

Hvor kan trafikøerne ligge?

Trafikøer kan etableres i flere af byens brokvarterer og bydele med udgangspunkt i de mest oplagte adgangsveje og lokale ønsker.

Flere steder i København har beboerne allerede organiseret sig for at skabe trafiksaneringer i trængte dele af byen.

Det er oplagt at tage afsæt i bydelsplaner og ønsker fra borgersamlingen i Middelalderbyen i Indre By og i Sankt Kjelds Kvarter på Østerbro, hvor der arbejdes for mindre biltrafik, trafiksanering, rum for flere lokale, grønne byrum og plads til ophold.

Vi har fået en masse grønne åndehuller, fordi vi er blevet klimakvarter. Det vil vi rigtigt gerne have udbredt til resten af området, og det kunne sagtens gå hånd i hånd med en trafiksanering.

Ask Holm, medlem af
”Trafiksikkert Sankt Kjelds Kvarter”, Østerbro

Erfaringer fra andre byer

Superblocks

Barcelona

Trafikøer skaber landsbymiljø i Barcelona

I Barcelona har skiftende borgmestre siden 2015 arbejdet på at inddele byen i såkaldte superblokke.

Det er områder (trafikøer) med cirka tre gader på hver led, som bliver spærret for gennemgående trafik. Samtidig ensrettes gaderne med en fartgrænse på 10 km/timen - og fodgængere får førsteret til vejbanen!

Formålet er at bringe landsbymiljøet ind i storbyen med rolige gader, tæt naboskab m.v. Hvor der før var biler, er der nu legepladser og borde-bænke-sæt, som lokale mødes og spiser ved.

Ligesom tiltagene i belgiske Gent har Barcelonas superblokke medført færre biler, flere cykler, mindre støj og en reduktion af luftforureningen med op imod en tredjedel i nogle områder.

> Læs mere om Barcelona's superblokke (engelsk)

ghent

Gent

Seks boligkvarterer kan ikke krydses af privatbiler

Den belgiske by Gent har ca. en halv million indbyggere og kan med sin historiske bymidte godt sammenlignes med København. Her har bystyret siden halvfemserne gradvist ensrettet gader, anlagt nye cykelstier og fritlagt gamle kanaler, der i 60'ernes byggeboom ellers blev overdækket til parkering.

I 2017 implementerede byen en Cirkulationsplan. Den inddeler byens boligkvarterer i seks øer, som ikke kan krydses af privatbiler. De ledes i stedet uden om ad hovedfærdselsårer.

Siden er biltrafikken i myldretiden reduceret med 12 %. Antallet af cyklister er steget med 25 %, og brugen af kollektiv transport er steget med 28 %. Efter et år med trafikøerne var luftforureningen i bymidten faldet med 18 %, og antallet af trafikulykker var faldet med mere end 35 %.

> Se cirkulationsplanen (engelsk)

Mere om trafikøer

Læs eller lyt til artikel fra Zetland (gratis)
Se konkrete løsninger og visualiseringer i JAJA Architects' masterplan
Find videoer og indlæg fra vores konference
Download flyer om trafikøer i korte træk

Trafikøer er en slags kinderæg, hvor vi får løst en hel masse problemer på én gang.

Per Homann Jespersen, trafikforsker (emeritus), RUC

Om os

logoer-alle-ny11

Denne hjemmeside er publiceret i foråret 2022 af Forum for klima, trængsel og sundhed i København.

Vi mener, at trafikøer bør være det overordnede princip i en københavnsk trafikplan, fordi erfaringerne viser, at trafikøer fremmer grøn mobilitet og reducerer trængsel og luftforurening. Efter vores opfattelse er trafikøer den bedste metode til at opfylde kommuneplanens trafikmål.

Kontakt os på email kontakt@trafikoe.dk